top of page
  • YouTube
  • Facebook
  • Instagram

Hvad fanger flest fisk? (Guide til havørredfiskeri fra kysten)

  • 18. mar.
  • 3 min læsning

Hvad er det egentlig, der afgør, hvem der fanger flest fisk – især når vi taler om havørredfiskeri fra kysten? Det er et spørgsmål, jeg har brugt mange år på at finde svaret på.


En stor havørred ligger på grønt græs ved siden af en fiskestang. Havørreden har sølvfarvet skæl med sorte prikker.
Friskfanget havørred - men hvad er det de bider på, de pokkers fisk?

Går du ind i en grejbutik, eller ser du opslag i Facebook-grupper om kystfiskeri efter havørred, så handler det næsten altid om grej: Hvilken agn virker lige nu? Hvad fangede du den på?


Men sandheden er, at endegrejet spiller en langt mindre rolle, end mange tror.

Her er min erfaring med, hvad der faktisk gør forskellen, hvis du vil fange flere havørreder fra kysten:


1. Tid med agnen i vandet (ca. 70%)

Den absolut vigtigste faktor i havørredfiskeri er simpel:

Du fanger kun fisk, når din agn er i vandet.


At tage 5 ture på 5 måneder og konkludere, at “jeg fanger aldrig noget”, giver ikke mening.

  • Facebook og fiskeapps fanger ikke fisk

  • Grej alene skaber ikke resultater

  • Det gør viden og tid ved vandet

Jo flere timer du fisker – også i dårligt vejr – desto større er din chance for succes.

Vil du fange flere fisk på kysten, så start her.


2. Det rigtige sted på det rigtige tidspunkt (ca. 20–25%)

En af de største fejl mange begår i kystfiskeri efter havørred, er at fiske de forkerte steder under de forkerte forhold. Havørreden er ikke jævnt fordelt.


Min erfaring er:

  • 80–90 % af fiskene står på 10 % af pladserne

  • Alle pladser virker kun under bestemte forhold, og ingen pladser er sikre, fordi forholdene ændrer sig konstant

Vigtige faktorer:

  • Årstid

  • Vandtemperatur

  • Vindretning

  • Strøm

  • Vandstand

  • Bundforhold

  • Fødeemner

Hvis du vil optimere dit havørredfiskeri, så brug mere tid på at finde de rigtige forhold end på at skifte agn.


Tip: Søger du de bedste apps til fisketuren? Læs min personlige guide.


3. Valg af agn (ca. 5%)

Ja – agn betyder noget, men langt mindre end mange tror.

Jeg skifter sjældent agn, før jeg ved, om der er fisk på pladsen.


Min erfaring:

  • Hvis fiskene er der, bider de ofte på det meste

  • Hvis du ved, at fiskene er der, men oplever at de ikke hugger, så giver det mening at skifte til noget helt andet. f.eks. fra stor til lille agn, blink til flue, let til tung osv.

Fokusér først på at finde fiskene, derefter på at optimere agnen.


4. Farvevalg (minimal betydning)

Farver er, i min optik, et af de mest overvurderede emner i havørredfiskeri.

Jeg oplever sjældent, at farven alene gør den store forskel.


Det, der betyder mere:

  • Lysforhold

  • Vandets klarhed

  • Kontrast (lys vs. mørk agn)


Når det er sagt:

Tro på din agn betyder noget.

Fisker du med noget, du har tillid til, fisker du bedre – og dermed fanger du ofte flere fisk.


Så hvad fanger flest fisk?

Kort sagt:

  1. Tid ved vandet

  2. Det rigtige spot under de rigtige forhold (og husk, det er forholdene der skaber spottet - ikke omvendt)

  3. Derefter agn og justeringer

Ikke omvendt.


Konklusion: Drop grej-fikseringen

Det er let at tro, at nyt grej er løsningen.

Men i praksis:

Fisk slår grej – hver gang.

Find fiskene først (og her skan du bruge din viden og dine erfaringer). Hvis de ikke bider, så skift strategi og agn.

Det er dér, din tid giver størst afkast.


Vil du fange flere havørreder?

Hvis du vil blive bedre til kystfiskeri efter havørred, så fokusér på:

  • Planlægning af fisketure

  • Forståelse af forhold

  • Konsistens og tid ved vandet

Det slår enhver ny blinkæske.


Knæk og bræk Lars

Kommentarer


Lars Outdoors logo

Bliv en bedre lystfisker!

Vil lære at knække koden til dit eget lystfiskeri? Book mig som din fiskeguide. Jeg guider dig og dine fiskekammerater til de bedste spots, og deler min erfaring, viden og tips med jer.

Følg med på YouTube, hvor jeg deler masser af gratis tips til lystfiskeriet.
 

Knæk og bræk
Lars

bottom of page